
Når fire stærke gastronomiske kræfter samles på Essensgården, bliver det ikke bare en middag – men et kokketræf skabt til dem, der elsker madoplevelser helt tæt på råvarerne, naturen og menneskene bag. Denne aften flytter Kystfolk, Sæson og Møllehuset ind hos Essensgården for sammen at skabe en unik middag i de naturskønne omgivelser skabt særligt til Nordjysk Madfestival.
I de stemningsfulde omgivelser på Essensgården inviteres gæsterne til en aften, hvor hver restaurant bringer deres eget udtryk, deres egne smage og deres kærlighed til det nordjyske spisekammer med til bordet.
Menuen består af snacks, fem serveringer med tilhørende vinmenu og aftenen udvikler sig som en fælles fortælling om området, råvarerne og den gastronomiske udvikling, der i stigende grad tiltrækker opmærksomhed mod Nordjyllands nordøstlige hjørne.
Samtidig markerer aftenen også Gourmetkartellets 10-års jubilæum, hvilket gør arrangementet til mere end blot en middag. Det bliver en fejring af fællesskab, passion og de mennesker, som gennem de seneste ti år har været med til at løfte gastronomien Nordjylland.
For at gøre oplevelsen endnu mere afslappet og nærværende er der arrangeret bustransport fra Aalborg til Essensgården og retur.





1250 kr
Inkluderer
5 retters menu + snacks
Vinmenu
Bustransport

Kystfolk
Sæson
Møllehuset
Essens Gården

fredag d. 28 august
17.00-23.00

Essens Gården - Hestvangsvej 14, 9900 Frederikshavn
Når du bestiller billet modtager du en mail som du skal medbringe på dagen.
Da dette arrangement kan påvirkes af vejret anbefaler vi praktisk påklædning.




