Skriv dig op til den gode kop kaffe

Kom med på kaffens rejse fra bønne til kop hos Bentax

Har du lyst til at udforske kaffens verden? Måske at prøve nye brygmetoder eller få en bedre ide om hvilke, bønner du skal vælge til din kaffe? Kom med til en hyggelig aften, hvor vi udforsker kaffens fascinerende verden - en aften dedikeret til læring og smagsoplevelser.

Vi vil sammen dykke ned i kaffens rejse fra bønne til kop. Du bliver guidet gennem kaffens oprindelse, hvordan den dyrkes, de processer der benyttes før kaffen når din kop, der alt sammen, er med til at skabe den velkendte kaffesmag, som vi alle holder af.

Efter denne indledende rejse fokuserer vi på bryggekunstens finesser. Vi vil diskutere vigtigheden af præcis dosering, optimal bryggetid, temperaturkontrol og den rette formaling. Få indblik i, hvordan disse elementer hver især påvirker kaffens smag og aroma, så du er bedre rustet til at opnå den perfekte kop kaffe derhjemme.

Vi skal selvfølgelig omsætte teorien til praksis og have kaffen i hænderne! I vores showroom får du mulighed for at prøve kræfter med kaffebrygning. Med kyndig vejledning, skal du selv eksperimentere med forskellige kaffer og bryggemetoder, for virkelig at kunne smage forskellen på disses betydning, for den kaffe du oplever i koppen.

Aftenen sluttes af med en rundtur i huset, hvor vi blandt andet går en tur forbi Bentax’ risteri.

Det er en rigtig god ide at have spist lidt inden aftenens arrangement.

Dato: d. 27 og 28 august
Tid: kl. 17.00-19.00
Sted: Bentax, Svenstrup Bane Alle 3, 9230 Svenstrup J
Pris: 300 kr. 

Dette arrangement er en del af Nordjyskmadfestival, som i år finder sted mellem D. 21- 31 august 2025.

Se programmet her!

Du kan altid afmelde dig igen, ved fortrydelse af sign up!