
Vi afslutter årets madfestival med et særligt måltid i et særligt rum. I mange af kristendommens mest kendte og elskede fortællinger fylder mad og måltider en afgørende rolle. Nogle af de fortællinger vil vi lytte til og reflektere over, mens vi sidder ved et dækket bord under hvælvingerne i det smukke kirkerum i Vor Frelsers Kirke.
Maden og vinen/saften er enkel middelhavskost med gode råvarer tilberedt og serveret efter inspiration fra de bibelske fortællinger. I løbet af måltidet vil vi desuden bede en bordbøn, lytte til et stykke musik og synge et par sange, mens vi giver plads til gode samtaler, ro, nærvær og ikke mindst smag og sanser.
Bag aftenens serveringer står kok Victor Mørk, der er kendt for sin kærlighed til gode råvarer. Aftenens fortællinger og refleksioner deles af sognepræst Jesper Fodgaard, der er kendt for sin kærlighed til kristendommens traditioner og fortællinger.


500 kr
Inkluderer snacks
3 serveringer
Vin og saft

Vor Frelser Kirke
Restaurant Luigi

Søndag d. 30 august
17.30-21.00

Vor frelser Kirke - Annebergvej 2, 9000 Aalborg
Når du bestiller billet modtager du en mail som du skal medbringe på dagen.