Filosofisk Madsalon

Om madoplevelsen

Kom til en særlig filosofisk madsalon hos Ulla T, hvor vi inviterer til en nærværende og tankevækkende aften om menneskets forhold til dyr, natur og det gode liv. Sammen med Morten Scnhefeld, Cand.mag. i anvendt filosofi og kulturforståelse, samt landmand og slagter Peter Rosenbeck dykker vi ned i nogle af tidens store spørgsmål om etik, ansvar og dyrevelfærd.

I en tid, hvor debatten om dyrevelfærd fylder mere end nogensinde, stilles vi overfor en række grundlæggende spørgsmål: Hvad skylder vi de dyr, vi lever af og med? Hvordan hænger vores værdier sammen med den måde, vi producerer, spiser og forbruger på? Og hvad siger vores behandling af dyr egentlig om os selv som mennesker?

Med afsæt i Aristoteles og dydsetikken undersøger vi, hvad “det gode” betyder – både for dyr og mennesker. Aftenen bliver en levende samtale mellem filosofi og praksis, hvor refleksioner møder erfaringer fra livet som landmand og slagter. I hyggelige rammer hos Ulla T er der plads til både eftertanke, dialog og gode smagsoplevelser.

Praktisk Info

149 kr  

Inkluderer

oplæg og relevante snack af gris og grønt 

Morten Schnefeld, Cand.mag. i anvendt filosofi og kulturforståelse

Peter Rosenbeck, Landmand og Slagter

Cafe Ulla Terkelsen

Tirsdag d. 25 august 

19.30-21.00

Cafe Ulla Terkelsen, Kastetvej 36, 9000 Aalborg

Øvrig information

Når du bestiller billet modtager du en mail som du skal medbringe på dagen.

dette arrangement er en del af Nordjysk Madfestival

FØLG OS PÅ DE SOCIALE MEDIER

Sponsorer