
Som en del af Nordjysk Madfestival inviterer Applaus til en helt særlig aften, hvor gæsterne tages med tilbage gennem restaurantens første 10 år.
Over 10 serveringer genopleves nogle af de retter, smage og øjeblikke, der har været med til at forme Applaus og gøre restauranten til det sted, den er i dag. Hver servering repræsenterer en milepæl, en periode eller en særlig fortælling fra restaurantens rejse gennem det sidste årti.
Under middagen fungerer ejer og køkkenchef Mads Hyllested som aftenens fortæller og guide. Mellem serveringerne deler han historierne bag retterne, inspirationen fra årene der gik og de oplevelser, som har præget Applaus gennem tiden. Det bliver en personlig og stemningsfuld aften, hvor gastronomi og fortællinger smelter sammen omkring bordet.
Selvom Applaus nu er rykket videre til nye lokaler, bliver denne middag en mulighed for at se tilbage på rejsen, udviklingen og de minder, som har været med til at definere restauranten gennem 10 år. Samtidig markerer aftenen begyndelsen på et nyt kapitel for Applaus – med respekt for historien og blikket rettet mod fremtiden.
Glæd dig til en nærværende aften med ekstraordinære serveringer, personlige fortællinger og et gastronomisk tilbageblik på 10 år med Applaus


495 kr
Inkluderer
Oplæg og 10 serveringer

Restaurant Applaus

D. 25 + 26 august
18.00-22.00

Restaurant Applaus
Ved stranden 9, 9000 Aalborg
Når du bestiller billet modtager du en mail med bekræftelse, som du skal medbringe til arrangementet. Husk at tjekke spamfilter.